Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af Ivam Gram i 1974, og siden har tusinder årligt valfartet til marsken på grænsen mellem Danmark og Tyskland for at opleve Sort Sol.
Sort sol er, når op til ½ million stære samles i en stor flok, inden de går til overnatning i marskens rørskove. Her ved de hurtige rovfugle som duehøg, spurvehøg, dværgfalk og vandrefalk, at der kan hentes et nemt måltid. Men stærene vil det anderledes, og unikke formationer dannes, når stærene laver undvigemanøvrer og vender på en tallerken.
Turen foregår i bus, hvor vi starter fra Københavnsområdet og kører direkte til Saltvandssøen syd for Højer. Her starter vi med at se på Vadehavets fugle. I Vadehavet samles tusinder af vadefugle og gæs, og er vi heldige, kan vi se ”hvid sol”, når vadefuglene flyver fra Saltvandssøen ud til foderpladserne i Vadehavet. Dette fænomen opstår 2 gange dagligt, når Vadehavet skifter mellem flod og ebbe.
Og så er det tid til Sort sol, og her vil en af de lokale naturguider komme og guide os direkte hen til stærene og fortælle meget mere om stærene og Sort sol.
Snyd dig ikke for denne enestående oplevelse.
Sort Sol |
Oktober 2018 |
Sort sol & Marsken |
Pris: TBA |
Guide: TBA |
|
|