SCANBIRD Rejser Det naturlige valg Nyheder Nye fotos
Japan Georgien

Denne lille naturperle af en klippeø i Kattegat lige ud for den maleriske fiskerby Torekov. Hallands Väderö er kun ca. 3 kvadratkilometer og er udlagt som naturreservat i 1958.


Der er ingen fastboende befolkning, men øen er kendt for sin smukke natur med den rå klippekyst, det rige fugleliv, særpræget flora samt Sveriges største bestand af sæler, med over 400 par.

Vi starter fra Sjælør Station og kører op til Torekov. Her sejler vi de sidste 3 kilometer ud til øen, det tager ca. 25 minutter. Allerede fra båden vil vi se de små tejster, der yngler langs den klipperige kyst. Tejsten er en alkefugl, der på mange måder minder om en lille pingvin.

Når vi er i land vil vi spadsere en tur ad de små trampestier rundt på øen og langs den flotte klippekyst. Her vil vi se på fugle, naturen, blomster og ikke mindst de mange sæler, der ligger og soler sig på stenene. Får, små heste og kvier græsser frit og vi kan slentre ubesværet gennem denne klippefyldte frodighed. Inde på øen ligger en af de sidste rester af Europas oprindelige bøgeskove. Bøgeskoven siges at være den ældste i Sverige. Vi finder et skønt sted, hvor vi spiser den medbragte mad.

I løbet af dagen vil vi se flere fuglearter bl.a. terner, huldue, skærpiber, alk og tejst. Over 600 arter vilde blomster og bregner vokser på øen, så også i dén afdeling bliver der rigeligt at se på.




Hallands Vaderö med sæler, fugle, blomster og natur

Hallands Vaderö

2018

Fugle, sæler og natur

Pris: TBA

Guide: TBA