Færøerne

Med en overdådig og fuglerig natur i centrum har de atlantiske øer været et populært
rejsemål for Scanbird igennem i 2025 besøger vi igen Færøerne efter nogle års pause.
Vores spændende bud på en rundtur, der vil tiltale alle, der sætter pris at opleve fuglene og naturen i de helt store rammer med oceanet, de grønne øer og de maleriske bygder ved fjorde og sunde.
I løbet af 6 indholdsrige dage skal vi rundt til ikke mindre end halvdelen af de 18 øer, og den øvrige halvdel får vi udsyn til enten nært eller fjernt. Alligevel tager vi os også tid til den rigtige fordybelse, og antallet af logier er begrænset til kun to hoteller. Det bliver en aktiv tur med bus til rådighed, med gode vandreture og med  flere sejlture. Første del af rejsen går til de monumentale Nordøer. Herefter kører vi til Tórshavn og vil herfra have heldagsture til Sandoy med sejlads ved Skúvoy, til Hestur og uundgåeligt, også denne gang, til Mykines - havfuglenes Mekka. Med tidlig ankomst den første dag og sen afrejse den sidste bliver hele ugen altså virkelig udnyttet – også med plads til kultur og historie.




Færøerne

 23.-28. Juni 2025


Program:


Dag 1 Kastrup – Vágar – Gjógv

Dag 2 Borðoy – Kunoy – Viðoy

Dag 3 Streymoy – Eysturoy

Dag 4 Mykines

Dag 5 Hestur

Dag 6 Tórshavn – Vágar – Kastrup

Pris: kr. 18.900


Fugle & Natur

Guide: Lars Ejlersen

Deltagerantal: 15-20